Toggerbo Spejdercenter
Danmarks Eneste Bjergspejdercenter

Toggerbo Spejdercenter er et spejdercenter i Nationalpark Mols Bjerge. Et spejdercenter er spejderverdens svar på en charterferie. På Toggerbo Spejdercenter er det vores team af engagerede knaster (centerspejderne), der afholder lejre for jer. Vi planlægger aktiviteter og underholdning for spejderne, så der er mindre arbejde for dig som leder. Lyder dette som noget for dig og din gruppe? Vi glæder os til at se jer på Toggerbo Spejdercenter.

Påskekursus for tropsspejdere

Påskekurset er seks dage fuld af oplevelser, hvor spejderne tager afsted i deres egen patrulje uden deres ledere. Påskekurset er propfyldt med fede aktiviteter og nye venskaber. Kurset afholdes i påsken 2023.

Centersommerlejr

Centersommerlejren er en lejr for hele grupper eller enkelte grene. Vi tilbyder en masse spændende aktiviteter for jer. I vælger selv hvilke aktiviteter I ønsker at komme på i løbet af ugen. Denne lejr afholdes i uge 27 2023.

Tropssommerlejr

Tropssommerlejren er en sommerlejr kun for tropsspejdere og deres ledere. Der vil være aktiviteter kun for spejderne, kun for lederne, og hvor I skal arbejde sammen som et hold. Vi lover, at det bliver en uge fuld af fede aktiviteter og sommerhygge. Denne lejr afholdes i uge 27 2023.

Toggerbo Spejdercenter ligger lige i hjertet af Nationalpark Mols Bjerge.
I og omkring vores spejdercenter har I en unik mulighed for at opleve nationalparken gennem spejderarbejdet og se noget af Danmarks flotteste natur.