Natur Gourmet

Natur Gourmet er en aktivitet om at spise naturen. Aktiviteten starter med at spejderne samler urter i naturen og derefter laver mad med dem. For de store spejdere er der også mulighed for at prøve at slagte dyr som kaniner eller fisk. Der er forskellige menuer spejderne kan lave – alt efter deres alder og om det er en halv eller heldags aktivitet. Halvdagsaktiviteterne er snacks spejderne laver, mens heldagsaktiviteterne vil udgøre spejdernes aftensmåltid. Hvis der er ønske om at slagte dyr skal der bruges en hel dag på aktiviteten. Denne aktivitet har en brugerbetaling, følgende menu kan vælges:

  • Fisk i rullegrill, heldagsaktivitet for 10 år og op pris pr person 40kr.
  • Italiensk Kaninragout, heldagsaktivitet for 12 år og op pris pr person 40kr.
  • Karrysuppe med hjemmelavet karry, heldagsaktivitet for 8-12 år pris pr person 40kr
  • Hyldeblomstpandekager, halvdagsaktivitet for 6-12 år, pris pr person 20kr
  • Bålkage i appelsinskal, halvdagsaktivitet for 6-12 år, pris pr person 20kr.